Hovedpine og migræne
Mere end 30% af de personer, der opsøger en osteopat, har hovedpine.Hovedpine kan have forskellige årsager og være meget invaliderende.
Årsager til hovedpine:
Spændinger
Spændingshovedpine skyldes muskulære spændinger, der ofte sidder i baghovedet, nakken eller tindingerne. Disse spændinger kan desuden give træthed, stivhed i nakken, trykken i hovedet, diffuse smerter i nakke- og skulderregioner samt smerter bagved og omkring øjnene. Spændingshovedpine kan både være fysisk og psykisk betinget og være forårsaget af eksempelvis stress, angst, dårlige arbejdsstillinger, forkert kropsholdig, problemer med synet, dårlig bidfunktion og spændinger i kæben.
Nerveirritation
En nerveirritation opstår, når en nerve er fastklemt og giver akut smerte i et afgrænset område i hovedet, ofte i den ene side. Smerten kan beskrives som jagende.
Dårlig blodtilførsel
Dårlig blodtilførsel i nakken og kraniet giver et for højt eller for lavt tryk i hovedet. Dette kan føles som en trykkende eller bankende hovedpine, trykken i øjnene, træthed og svimmelhed.
Migræne skyldes også dårlig blodgennemstrømning, men symptomerne er voldsommere. Hovedpinen er kraftig og følges ofte af kvalme, opkast, lys- og lydfølsomhed.
Allergi
Nogle typer fødevareallergier kan forårsage hovedpine. Symptomerne opstår et stykke tid efter indtagelse af disse fødevarer. Symptomerne opleves som konstant hovedpine i et par dage og evt. træthed om morgenen, dårlig ånde, fordøjelsesproblemer og tendens til depression.
Hovedpine i forbindelse med allergi skyldes en kemisk reaktion, som påvirker bindevævsstrukturerne i kraniet. Denne påvirkning giver nedsat blodgennemstrømning.I Nogle tilfælde kan sygdom give hovedpine og dette bør undersøges nærmere.
Osteopatisk behandling
Frigørelse af bindevæv for at regulere blodtilførslen til hovedet.
Hvad kan jeg selv gøre imod hovedpine
- Lav skulder- og nakkeøvelser 2-3 gange ugentlig.
- Sid ikke i samme stilling for længe ad gangen. Bevæg dig hver halve time.
- Undgå at ligge for højt med hovedet om natten.
- Hold pauser og lav afspændingsøvelser for nakkemuskulaturen, hvis du sidder i samme stilling i længere tid.
- Vær opmærksom på din kropsholdning, ret nakken og ryggen op og hold skulderne nede.
- Hold musklerne i kæben afslappet.
- Brug mindst 15 min. hver dag til at slappe af.