Kvit dine kroniske rygsmerter

posted in: Uncategorized | 0

Dette er en artikle som blev publiceret i raskmedia.

Tre ud af fire danskere kender til smerter i ryggen og lænden, og for cirka hver femte er smerterne blevet kroniske. Der betyder ofte et højt medicinforbrug og i værste tilfælde kan det ende med en operation.

Den statistik vil Danske Osteopater gerne være med til at lave om på. For kroppen er oftest i stand til at helbrede sig selv.

Rygsmerter er en folkesygdom i Danmark – det er ikke en nyhed. Det er heller ikke en nyhed, at osteopati er en behandlingsform med særdeles gode resultater i kampen mod at blive smerterne kvit. Der er stadig bare alt for få danskere, der kender til de muligheder, der er med osteopati, oplever foreningen Danske Osteopater.

Er du rygpatient kender du sikkert alt til at have prøvet en lang række behandlingsformer, som har dæmpet symptomerne i kortere eller længere tid. Mange oplever dog, at smerterne vender tilbage igen, og så går jagten ind på nye muligheder.

Claudio Colombi, der har arbejdet som osteopat i mere end 20 år, møder rigtig mange på sin klinik i Farum nord for København, der på det nærmeste har accepteret at de skal leve med deres rygsmerter resten af livet – med piller som eneste lindring. Men sådan behøver det ikke at være. Hvis man finder frem til årsagen til smerten i stedet for kun at behandle symptomet, kan man komme langt tættere på et smertefrit liv. Og det er netop det en osteopat er specialiseret i.

”Rygproblemer skal tages meget alvorligt. Men hvis man ikke behandler årsagen, er det jo helt naturligt, at smerten kommer tilbage. Den osteopatiske tankegang er, at vi arbejder med at fjerne de blokeringer, der fastholder smerten. En blokering, der kan sidde et helt andet sted i kroppen. På den måde bliver kroppen hjulpet til at helbrede sig selv – osteopatien sætter bare processen i gang,” siger Claudio Colombi, der er formand for Danske Osteopater.

Bevægelighed, bevægelighed, bevægelighed

Rygsmerter kan have mange forskellige årsager. Det kan være, at du gennem længere tid har haft en forkert arbejdsstilling, måske har du lavet et forkert løft, eller det kan være symptomer på et fald i barndommen, som har lavet en nærmest usynlig skade, men som over en årrække har givet en skævhed i kroppen.

Uanset, hvad der har givet dig smerten, så skaber denne form for ubalancer oftest en blokering, som over tid kan forplante sig til andre dele af kroppen, fordi blokeringen forhindrer kroppens naturlige bevægelighed. Og det er netop essensen i osteopati.
En osteopatisk behandling tager udgangspunkt i at kroppen er skabt til at bevæge sig. Derfor er d
et vigtigt at skabe balance mellem knogler, muskler, sener og nervesystem, forklarer Claudio Colombi, der har klienter, som både kommer hele vejen fra Jylland og fra udlandet for at få en behandling.

”Hvis et leds bevægelighed ændrer sig, kan bindevævet rundt om skaden blive belastet. Det kan betyde, at der ophobes affaldsstoffer, og at ilt og næring til muskler og led nedsættes med smerter til følge. F.eks. kan smerter i lænden og den nederste del af ryggen stamme fra en skævhed i hoften, som har fået dig til at bevæge dig uhensigtsmæssigt skævt. Og så er det jo i første omgang hoften, vi skal behandle – ikke lænden eller ryggen. Som osteopat bruger jeg derfor meget tid på at bestemme årsagen og arbejder så med at genskabe en sund blodgennemstrømning til det skadede område, så kroppen kan gå i gang med at genopbygge sin naturlige bevægelighed igen. På den måde er chancen for at mindske smerterne betragteligt fremadrettet meget stor.”

Hvis din krop var en bil

Osteopati kaldes også manuel medicin, fordi en osteopat alene ved at bruge sine hænder stiller diagnose, lindrer smerter og fjerner de blokeringer, der generer og plager din krop og nedsætter din bevægelighed og udfoldelsesmulighed. 

Selve behandlingen foregår primært gennem manipulation, tryk og stræk. Ved f.eks. at bearbejde bindevævet og de bløde strukturer som nerver, scener og muskler omkring det sted, hvor årsagen sidder.
”Udgangspunktet er selvfølgelig, at vi skal passe på vores krop, og har den gennem mange år være udsat for spændinger og blokeringer, så skal man altid huske at være realistisk i forhold til resultatet. For selv om vi ofte oplever, at vi skaber små mirakler med vores behandling, så er der ingen garanti for, at du, hvis du har haft problemer med ryggen i mange år, pludselig kan løfte rundt på sofaen selv igen,” siger Claudio Colombi

”Tænk på din krop som en bil, du har haft helt fra ny. Hvis du ikke har sørget for at vedligeholde den, så er det svært at forvandle den til en noget, der minder om en Porsche igen. Men med hjælp fra en god mekaniker, er det muligt, at den kan blive en godt kørende BMW. Sådan er det også med osteopati.”

FAKTA om osteopaten

En osteopat i Danmark er uddannet læge, fysioterapeut eller kiropraktor og har derefter taget en 5-årig efteruddannelse til osteopat.

Der findes i dag 50 osteopater i Danmark fordelt over hele landet.

FAKTA om osteopati

Behandling med osteopati har mere end 120 år på bagen. Den amerikanske læge Dr. Andrew Still udviklede behandlingsformen for at redde sine børn fra meningitis, da de ikke responderede på den daværende medicin.

Behandlingen tager udgangspunkt i kroppens struktur og funktion og dens evne til at helbrede sig selv. Behandlingsformen er udbredt og godkendt i flere europæiske lande, bl.a. England, Frankrig, Schweiz, Italien, Holland, Norge m.fl.

I USA er osteopati en del af medicinstudiet, og i Norge er osteopatuddannelsen fra 2014 blevet godkendt som en selvstændig SU-berettiget uddannelse.

I Danmark er osteopati stadig betragtet som alternativ behandling.

Filosofien bag osteopati
Din krop er en helhed og skal betragtes og behandles som sådan
Din krop kan under de rigtige betingelser hele/helbrede sig selv
Din krops struktur og funktion er gensidigt afhængige af hinanden

Læs mere og find en osteopat i dig område på danskeosteopater.dk

Case 1

Osteopati er en vigtig nøgle i min karriere

Helle Frederiksen er en af vedens bedste kvindelige triatleter – og så er hun fast klient hos osteopat Claudio Colombi gennem flere år.

I 2007 blev Helle Frederiksen diagnostiseret med en diskusprolaps i ryggen, og det kom som et chok for den dengang kun 26-årige sportskvinde.

”Jeg havde kun været i triatlonsporten to år, og var slet ikke klar til at lægge min karriere på hylden. De fleste læger og fysioterapeuter havde givet op, men da jeg kom til Claudio, tog han det meget afslappet. Han var slet ikke i tvivl om, at han kunne hjælpe mig. Og det gjorde han,” fortæller Helle Frederiksen, der oplevede den første konsultation hos Claudio som ‘fantastisk!’Jeg var og er meget imponeret over Claudios måde at arbejde på. Han kan mærke utrolig meget med sine hænder, det er næsten som om, der er røntgen i dem. Det er en fantastisk gave, han har! Og så ser han kroppen holistisk, som en helhed, som han med sine hænder hjælper i balance, så den kan helbrede sig selv. Han har samtidig en meget rolig, betryggende og selvsikker personlighed, som gør, at du føler dig i de bedste hænder.”

Kun et år efter Helles første besøg hos Claudio Colombi, fik hun sit store internationale gennembrudsår, og samme år blev hun dobbelt dansk mester. 

”Claudio er uden tvivl en af nøglepersonerne i min karriere. Min krop skal være 100 procent i balance for at kunne træne 30+ timer om ugen og samtidig være i stand til at være konkurrencedygtig mod verdens bedste triatleter. Han har utallige gange fået min krop tilbage på sporet, så jeg har kunnet gå ud og vinde.”

Helle Frederiksens store mål i 2014 er VM i Ironman 70.3, som foregår i Mont Tremblant i Canada til september.

Case 2

Et osteopatisk service-tjek holder mig smertefri

Thomas Christensen gik fra smertehelvede til smertefri efter få besøg hos en etableret osteopat.

For 10 år siden faldt IT-konsulent Thomas Christensen under en floorball kamp, og i tiden efter fik han tiltagende voldsomme smerter i ryggen. Det betød en lang søgen efter en forklaring hos forskellige behandlere.

”Først gik jeg nogle gange hos en fysioterapeut, som mente, at jeg havde forstuvet rygsøjlen og behandlede mig ud fra det. Men jeg fik det ikke bedre. Så prøvede jeg at søge hjælp hos en kiropraktor, der konstaterede, at mit ene ben var kortere end det andet. Det fik han rettet, men jeg blev ved med at kæmpe med en masse smerter. Jeg sov dårligt om natten, og følte mig mere og mere plaget i hverdagen. Efterhånden begyndte det også at stråle med smerter ned i mit ene ben, og jeg havde faktisk opgivet at få det bedre.”

Det var Thomas’ bror, som anbefalede ham at prøve osteopati hos Claudio Colombi. Broderen havde  med stor succes brugt osteopaten i Farum i forbindelse med en sportsskade.

”Jeg var selvfølgelig meget skeptisk, for jeg havde jo prøvet så meget, uden nogen særlig effekt. Og jeg havde aldrig hørt om osteopati. Men jeg gav det heldigvis en chance, for det kom til at gøre en afgørende forskel i  mit liv. Efter en grundig forundersøgelsen, sagde Claudio meget betstemt, at der ikke var noget i vejen med min ryg, men at min hofte sad skævt – sandsynligvis efter det fald ti år tidligere. Det var jo noget af en overraskelse, eftersom jeg havde fået behandlet ryggen gennem otte år.

Jeg var dog stadig skeptisk, men efter bare 5-6 behandlinger var hoften rettet, og mine smerter var næsten væk. Det var – og er – helt utroligt. I dag går jeg til kontrol cirka hver tredje måned og er stadig stort set smertefri. Det er klart at min krop er belastet og slidt af, at jeg har bevæget mig skævt gennem ti år. Men jeg tør slet ikke tænke på, hvordan mit liv ville have været i dag, hvis jeg var blevet ved med at bruge min krop på den måde, jeg havde vænnet mig til for at have mindst mulig smerter. Som f.eks. at jeg i mit IT-job ikke længere sad almindeligt på kontorstolen, fordi jeg havde fundet en skæv stilling, der kompenserede for rygsmerterne.”

Det, der har imponeret Thomas Christensen mest, er det store overblik og den store viden, en osteopat har om hele kroppen, og hvordan dens forskellige funktioner arbejder sammen. Så fokus kan rettes mod årsagen til smerterne frem for kun at behandle symptomet.

”At blive behandlet med osteopati hos Claudio har haft en kæmpe betydning for mit liv. Jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke kunne løbe eller motionere overhovedet. Det kan jeg nu igen, og det er helt fantastisk. Derfor sørger jeg nu for at min krop får et osteopatisk service-tjek hos Claudio hver tredje måned – og det bliver jeg ved med.

Comments are closed.